Laura Kieler

Født: 9. januar 1849 [1]Tromsø

Død: 23. april 1932 (83 år) Danmark

Far: Morten Smith Petersen

Beskjeftigelse: Skribent

Nasjonalitet: Danmark, Norge

Laura Anna Sophie Müller Kieler (født Smith Pettersen 9. januar 1849 i Tromsø, død 23. april 1932 i Ålsgårde i Danmark) var en norsk forfatter, som er kjent for sitt vennskap med Henrik Ibsen og sin tilknytning til Et dukkehjem (1879).[2][3]

Liv og virke

Hun vokste opp på Steinkjer fra 1853, som datter av fogd/magistrat Morten Smith Petersen[4] og hans hustru Anna Hansine Müller[5].

Laura Kieler utga allerede 20 år gammel Brands Døtre, et Livsbillede af Lili (1869), som var påvirket av Henrik Ibsen. Året etter ble hun kjent med Ibsen i København, hvor hun bodde fra 1872; Ibsens kjælenavn på henne var «Lerkefuglen».[6] I 1873 giftet hun seg med Victor Kieler, overlærer ved Frederiksborg lærde skole. I 1876 pådro Victor Kieler seg tuberkulose. Laura Kieler tok, uten mannens vitende, opp et lån for å finansiere rekonvalsens. Hun fikk etterhvert problemer med kreditorene, og hennes historie var det faktiske forelegget for Ibsens skuespill Et dukkehjem i 1879.[7]

Kielers romaner André fra Kautokejno (1879) og Laurekas Korhoinen (1881) har motiv fra Nord-Norge, men senere skrev hun for det meste om danske emner. Hun var særlig opptatt av danskenes situasjon i Sønderjylland. Min Broder Amtmanden utkom i 1882, og skuespillet Mænd af Ære (1890) var et innspill i 1880-årenes sedelighetsdebatt.[8]

Odd Birger Grønli skrev bok om Laura Kielers liv I skyggen av Nora i 1999, med utgangspunkt i en serie radioprogram for NRK Trøndelag.[9] Boka ble dramatisert som en monolog med navnet «Laura fra Lø», og ble vist på Nord-Trøndelag Teater i 2003 og med tittelen «I skyggen av Nora» på Nationaltheatret i 2008. Anitra Eriksen spilte Laura.[4][10]

Bibliografi

  • 1869: Brands døtre – et Livsbillede af Lili, Cappelen, Christiania
  • 1875: Skitser, Schønberg, København
  • 1876: Everil, Schønberg, København
  • 1879: André fra Kautokejno – en fortælling fra Ultima Thule, Schønberg, København
  • 1881: Laurekas Korhoinen – en fortælling fra Ultima Thule, Schønberg, København
  • 1882: Min Broder Amtmanden, Schønberg, København
  • 1886: En Oppositionsmand, Schønberg, København
  • 1887: Silhouetter, Milo, Odense
  • 1890: Mænd af Ære, skuespill i tre akter, Cappelen, Kristiania
  • 1892: I en Lysengels Skikkelse, Wroblewski, København
  • 1894: Han faldt ved Helgoland, Wroblewski, København
  • 1895: Paa Post!, Milo, Odense
  • 1895: Festskrift udgiven i Anledning af Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid i København 1895, sammen med J. Blicher-Clausen og Johanne Schørring, Odense
  • 1897: Kvindernes Udstilling, Kvindernes Bygning og Dansk Kvindesamfund, udgivet i Anledning af Kammerherreinde Oxholms Aktmessige Fremstilling af Præsidentskiftet og Dansk Kvindesamfunds fem og tyve Aars Jubileum, Andersen, København
  • 1901: Dit Folk skal være mit Folk – en Ægteskabssaga fra Sønderjylland, Hagerup, København
  • 1903: Karen Jürgens til Egtved – en fortælling fra Sønderjylland, Hagerup, København
  • 1904: Sten Stensen til Stensbo, Hagerup, København
  • 1906: Hvem kastede den første Sten, Hagerup, København
  • 1907: Sole – en Historie om et gammelt Hus, Hagerup, København
  • 1908: Hvorfor jeg skrev «Sole», Hillerød
  • 1909: Det Stenholt Gods – et Sagn fra Stormnatten 1659, Hagerup, København
  • 1909: Familjen paa Skovbohus, Hagerup, København
  • 1910: Højvarden, Hagerup, København
  • 1910: Sønderjyske Børn efter 1864, illustrert av Luplau Janssen, Hagerup, København
  • 1912: Knut Harder – Skaaningen i Dybbølskansen, Hagerup, København
  • 1915: Kong Erin, Hagerup, København
  • 1918: Et knippe Aks – fra den murmanske Kyst til det stille Hav, Hagerup, København

Oversatte utgivelser

  • 1881: André från Kautokejno (svensk)
  • 1882: André Kautokeinolainen (finsk utgave av André fra Kautokejno)
  • 1899: Auf Posten! (tysk utgave av Paa Post!)
  • 1901: Sinun kansasi on minun kansani (finsk utgave av Dit Folk skal være mit Folk)
  • 1901: Laurekas Korhoinen (tysk utgave)
  • 1904: Ditt folk skall vara mitt folk (svensk)
  • 1906: Mein Volk sei dein Volk (tysk utgave av Dit Folk skal være mit Folk)

Referanser

  1. ^ http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008060900023#5
  2. ^ Laura Kieler i Store norske leksikon
  3. ^ Bull, Francis: Norges litteratur fra februarrevolusjonen til første verdenskrig. Oslo: Aschehoug, 1963, s. 771.
  4. ^ a b Kieler, Lura; steinkjerleksikonet.no
  5. ^ «Norway Baptisms, 1634-1927», database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NHLY-F24 : 21 February 2020), Laura Anna Sophie Muller Mortensen, 1849.
  6. ^ En kvinne som Nora – Laura Kieler (1849-1932); bloggen Et dukkehjem
  7. ^ Fakta om Et dukkehjem; Ibsen.nb.no
  8. ^ Kieler, Laura; nordicwomensliterature.net
  9. ^ Laura fra Lø, nrk.no
  10. ^ nationaltheatret.no

Kilder


Denne siden bruker materiale fra Wikipedia, lisensiert under CC-BY-SA